Bygnings – og Landskabskultur Frederikssund.

Forårsudflugt til Operaen torsdag d. 8. maj. 2025

Vi var 28 medlemmer der mødtes i Operaen kl. 16.00.

Vi blev budt velkommen af en meget engageret turguide, Sabine Thun, der udover turguide, også er uddannet skuespiller og som freelance også er tilknyttet Operaens kunstneriske personale.

Sabine indledte med en orientering om Det kongelige teaters historie og organisation.

Det Kongelige Teater i København blev grundlagt i 1748, hvilket gør det til 277 år gammelt i 2025. Det er en af Danmarks ældste og mest betydningsfulde kulturinstitutioner.

Teatret har gennem tiden udviklet sig til at omfatte tre hovedgenrer: skuespil, opera og ballet – og har siden 2005 haft tre hovedscener:

• Gamle Scene ved Kongens Nytorv (åbnet 1874)
• Operaen på Holmen (åbnet 2005)
• Skuespilhuset (åbnet 2008)
  
  

Vi startede omvisningen på 1 sals balkon i forhallen med udsigt til sigtelinjen kirke, konge og kunst omskrevet til Marmorkirken, Amalienborg slot og Operaen.

Operaen er en del af Det Kongelige Teater og blev indviet i 2005. Bygningen er kendt for sin moderne arkitektur og avancerede faciliteter, hvilket gør den til et af verdens mest moderne operahuse.

Opførelse af Operaen er blevet bekostet af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål, der i 1988 købte Dokøen overfor Amalienborg og Amaliehaven, sidstnævnte er  også sponseret af A.P. Møller fonden.

Opgaven blev lagt i hænderne på Henning Larsens tegnestue, som gennemførte byggeriet med diverse trakasserier omkring udformningen af de store glaspartier mod vandet, som efter bygherrens ønske skulle illustrere et skib og broen.

Operaens budget var i starten estimeret til 900 mill. Kr., men endte på 1,6 milliard.

Udsmykningen i forhallen er forestået af Per Kirkeby de blålige skydeporte der skal illustrere havets spejling, Per Arnoldi farven på de store bejdsede formspændte vægpaneler og Elias Eliasson de 3 glaslamper.

Vi blev derefter bænket på 1. balkon, overfor scenerummet, hvor Sabine orienterede os om de forskellige sceneskifter, der var undervejs til aftenens forestilling med den store Gatsby.

Store Scene:

Afhængigt af opsætningen og størrelsen på orkestergraven kan Store Scene rumme mellem 1.492 og 1.703 tilskuere. Pladserne er fordelt på gulvet og tre balkoner, hvilket giver en traditionel teateroplevelse.

Takkelloftet:

Denne mindre, fleksible scene fungerer som en "Black Box" og kan maksimalt rumme 180 tilskuere. Den er designet til eksperimenterende forestillinger og kan tilpasses forskellige kunstformer.

Vi begav os derefter ned på sceneetagen og på vores rundgang fik vi en orientering om det kongelige kapel.

Det Kongelige Kapels historie er også Danmarks og Europas historie. Verdens ældste musikensemble har forventeligt nok rødder i et af verdens ældste monarkier. Det blev etableret i 1448 som et trompeterkorps med trompeter og pauke, en mobil trup, der blev brugt til at markere kong Christian 1.’s tilstedeværelse.

Den 30. maj 1849 holdt Danmark op med at være et enevældigt monarki, og Frederik 7. overdrog Det Kongelige Kapel og Det Kongelige Teater til det nyoprettede kulturministerium. Der blev talt om, at staten skulle afskaffe det faste ensemble, den havde arvet, og i stedet engagere musikere fra gang til gang. Men direktøren for Det Kongelige Teater Johan Ludvig Heiberg fornemmede, at hvis forbindelsen til fortiden blev brudt, ville der gå noget tabt i fremtiden. Det ensemble, der var grundlagt af Christian 1., måtte fortsætte. Det skulle nu tjene staten som nationens opera- og balletorkester uden nogen sinde helt at give afkald på sin kongelige status.

Fra denne orientering gik vi til bagscenen, og videre til en af sidescenen i herresiden, og igen blev vi grundigt orienteret om de forskellige gulvtyper, teknikken, højden og størrelsen på rummet. Vi fik også en orientering om vigtigheden af luftfugtighedens indflydelse på sangernes performance. 48%

Tilbage til damesiden fik vi en fortælling om forretningsgangen med sidescenerne og deres mange funktioner til øvelser i naturtro kulisser med flere forestillinger samtidigt.

Afslutningen på omvisningen skete på sidefløjen af store scene, med orientering om arbejdsgangen med sceneskift, omklædning sminke og signalerne med røde og grønne tal til henholdsvis scenemedarbejderne og kunstnerne. Der arbejdes i teams, hvor scenearbejderne indgår i teamet på lige fod med kunstnerne, det fungerer efter Sabines oplysning rigtigt godt med en god stemning og stort engagement.

Efter denne meget interessante omvisning med en grundig orientering om indretningerne og arbejdsgangen i Operaen fortalt af en meget engageret og veltalende guide Sabine Thun, sluttede vi af i forhallen.

Vi var nu klar til at gå/køre til Ravelinen, for at indtage en velfortjent middag.

Ravelinens historie:

Ravelinen blev opført i 1728 og er i dag selvfølgelig fredet. Bygningerne var fra starten en slags bomhus og militær vagtstue, hvor vagtfolk holdt forbipasserende tilbage for at kontrollere, at man nu havde betalt told ved overgangen fra land til by. Amager var jo åbent agerland, og Christianshavn var set herfra starten på storbyen.

Navnet ravelin er fransk og betyder ¨vinkelbøjet udenværk mellem to bastioner¨. Oversætter vi det til lidt mere nudansk - så betyder det en slags fremskudt fæstningsværk mellem to af Christianshavns voldes bastioner - ¨Elefantens Bastion¨ mod SAS-hotellet - og ¨Løvens Bastion ¨mod Christiania og Holmen. Christian d. 4. lod voldanlægget omkring Christianshavn anlægge for at beskytte byen også fra denne side - og i dag er voldanlægget byens mest intakte og uspolerede af alle ydre forsvarsanlæg.

I 1941 åbnede bygningen så som restaurant og traktørsted med pragtfuld udsigt over voldgraven. Siden er der bygget noget til.

Vi blev bænket i kahytten og fik serveret en rigtig god Wienersnitsel, som er Ravelinens specialitet.

Det hyggelige samvær med 26 medlemmer, blev krydret af Preben Aarøes fortælling fra hans ungdom i kriminalpolitiet, med eftersøgning af smykker i voldgraven bag restauranten.

Igen en hyggelig dag med medlemmer af Bygnings – og Landskabskultur i Frederikssund.

Vi ser frem til at mødes igen, om end til generalforsamlingen d.23. oktober, vi skal samtidig opfordre jer til at komme med forslag til næste års forårsudflugt.

Kære medlemmer....

Hvis det har jeres interesse så har Frederikssund Kommune udarbejdet et forslag til kommuneplan 2025-3037

KLIK her så kommer i ind på kommunens hjemmeside hvor i kan læse hele oplægget.

Hvad er en kommuneplan?

Hvert fjerde år vedtager kommunalbestyrelsen en ny kommuneplan, der tegner udviklingen i Frederikssund Kommune de næste 12 år frem. Kommuneplanen beskriver Byrådets mål og ønsker for kommunens fysiske udvikling og fastlægger rammerne for, hvordan byerne og landområderne må bruges og bebygges de næste 12 år. Arbejdet med planen blev indledt i 2023, hvor Frederikssund Byråd offentliggjorde Planstrategi 2023 med visioner og mål for kommunens udvikling og på baggrund af borgerinddragelsen besluttede, hvilke emner, der skulle være fokus på i den videre planlægning.

Kommuneplanens indhold

En kommuneplan fastsætter rammerne for den kommende udvikling af kommunen.

Kommuneplanens tre vigtigste dele er:

• En byudviklingsstrategi "Fremtidens Frederikssund"
• Temaer med bestemmelser om arealanvendelse
• Specifikke rammer for lokalplanlægningen.

Byudviklingsstrategien "Fremtidens Frederikssund" giver en samlet beskrivelse af de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Temaerne indeholder generelle bestemmelser for arealanvendelsen om f.eks. landskabsbeskyttelse, reservationer til infrastrukturanlæg mv. i kommunen. Rammedelen fastlægger specifikke rammer for byggehøjder, anvendelse til f.eks. bolig eller erhverv, bebyggelsesprocent mm. for et stort antal lokalområder i kommunen.

Derudover indeholder kommuneplanen under fanen "Om kommuneplanen" afsnit om kommuneplanens retsvirkning, forhold til anden planlægning, en beskrivelse af forudsætninger for planlægningen og en redegørelse for planlægningen siden sidste kommuneplanvedtagelse.

Frederikssund Stormflodssikring

Frederikssund Byråd vedtog d. 29. oktober 2014 et tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune, en Klimatilpasningsplan.

Klimatilpasningsplanen indgår som en del af Kommuneplan 2013-2025 i den offentlige budgetlægning, planlægning og sagsbehandling.

Frederikssund Kommune overtog i 1970'erne forpligtelsen til at beskytte Frederikssund bymidte mod oversvømmelse fra det tidligere "Digelaget Bløden".

Efter stormen Bodil i 2013 og andre senere hændelser med kritisk højvande besluttede Byrådet at sætte en proces i gang, der skulle munde ud i en permanent kystsikring af bymidten i Frederikssund.

Projektet startede med et borgermøde tirsdag den 21. juni 2023 med start på Bløden i Frederikssund. Der er siden over sommeren og efteråret blevet afholdt flere møder og afholdt workshops for at få alle gode ideer frem, der kan skabe synergi mellem kystbeskyttelsen og byen og dermed skabe et godt og attraktivt bymiljø.

Kystbeskyttelse Projektet fokuserer i første omgang på områderne midtbyen og arealerne mod syd til lystbådehavnen.

Det var Byrådets ønske, at kystbeskyttelsen ikke kun skulle være et teknisk anlæg, men at den også skulle indrettes, så den tilfører liv og kvaliteter til byrummene særligt i de havnenære områder.

Byrådet har derfor allieret sig med landskabsarkitekterne Lytt, der har stor erfaring fra lignende opgaver.
KLIK på dette link: Lytt arkitekter Stormflodssikring og læs det spændende oplæg.

Vi har desuden indlagt en artikel, bragt i Frederiksborg Amt avis d. 26,06,2024
af redaktør Henrik Helmer Petersen, der uddyber flere detaljer om projektet.

Mvh

Thorben Hansen

Bygnings – og Landskabskultur Frederikssund